Du har ingen varer i kurven.

Sådan bliver du klar til bukkejagt

Sådan bliver du klar til årets bukkejagt

Før bukkejagten

Gennemgang af reviret

For den seriøse bukkejæger starter forberedelserne til den kommende bukkejagt længe før den 16 maj, hvor bukkejagten starter. Jo bedre man kender sit revir og de bukke, som bevæger sig i området, jo større er chancen for at vælge den rigtige buk til afskydning. 

Hvad enten man benytter sig af et vildtkameras mange fordele, eller selv bevæger sig ud på reviret med en kikkert i hånden, kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor bukken oftest opholder sig, og hvilke veksler han benytter på, hvilke tidspunkter af dagen. Ud fra disse observationer kan man placere sin jagtstige/tårn eller lave en pürchrute til taktiske punkter på reviret, hvor der er kuglefang og skud mulighed. Man vil med stor sandsynlighed også opdage, at bukkejagt midt på dagen kan være yderst effektivt.

Klargøring af udstyr, indskydning af riffel

Det er ikke kun reviret, som skal efterses og være i orden. Det er en god ide at lade en autoriseret bøssemager lave et rens og eftersyn af din riffel og derefter selv indskyde riflen på en skydebane. Det ville være ærgerligt, hvis riflen ikke virker eller at skyde forbi, når drømmebukken viser sig.

Udstyr til bukkejagt

Udover riflen findes der en række udstyr, som på hver sin måde kan være med til at øge chancerne for succes. Hver jæger har sin egen huskeliste til bukkejagt, men visse ting bør stå på alle lister. En god håndkikkert er et uundværligt hjælpemiddel til at opdage bukken, før den opdager dig. Håndkikkerter fås med og uden afstandsmåler. Afstandsmåleren fås også som en selvstændig enhed.

Andet udstyr til bukkejagt

Et par andre ting, som værd at have med kan også være en lyddæmper på din riffel. Ud over at dæmpe lyden fra braget når skuddet går så tager den også en stor del af rekylen. Hvis du skal ud og pürsche er en skydestok uundværlig. Skydestokke findes i mange forskellige varianter.

Fælles for dem er at jo flere støttepunkter de har jo mere stabilt og roligt bliver billedet i din sigtekikkert. Lokkejagt er ikke så udbredt i danmark da det er mest effektivt i brunstperioden. Den er som oftest ikke rigtig startet når bukkejagten slutter i Danmark. Man kan dog godt være heldig at opleve bukke, som så småt er ved at komme i brunst i slutningen af sæsonen. Så hvis man skal ud de sidste dage inden sæsonen slutter d. 15 juli, kan det være en god ide at medbringe f.eks et buttolo bukkekald. Det er let at bruge og fylder ikke meget i lommen.

Selve bukkejagten

Et godt tip er, at når du kommer frem til det sted, hvor du vil sidde og vente på bukken, så brug ventetiden på at foretage målinger med din afstandsmåler ud til forskellige fikspunkter i landskabet, en sten eller et træ. Når du kender afstanden til disse punkter, er det hurtigt at afgøre, om bukken er indenfor skudhold, når den viser sig. 

Regnvejr er ingen hindring for bukken så det bør det heller ikke være for dig. Ved at vælge et tyndt skalsæt med en vind- og vandtæt membran kan du let holde dig tør og varm under en regnbye. Det er selvfølgelig oplagt at vælge et sæt i camouflage så du falder i et med omgivelserne.

Efter bukkejagten

Når du har skudt en buk skal den brækkes. En god kniv er et must have. Ved at bruge en kniv med indbygget bugåbner mindsker du risikoen for at beskadige kødet. Transport af bukken tilbage til bilen gøres let med en bærerem så du kan trække bukken efter dig eller bære den over den ene skulder.

Hjemme i køkkenet skal bukken forlægges så de enkelte kødstykker bliver klar til tilberedning. Et slagtesæt med et udvalg af knive er en stor hjælp.

Til sidst skal trofæet koges af og behandles. Hvad enten du selv gør det eller lader en professionel klare opgaven, er det vigtigt, at det bliver gjort ordentligt så du kan nyde dit trofæ resten af livet. Find en flot trofæplade som du synes om. Det vil fuldende dit trofæ når det hænger på væggen hjemme i stuen.

Har du skudt en buk, som er så stor, at den skal måles op for at se om den kan opnå en medalje er det bedst at få kogt kraniet af i hel stand uden underkæbe. På den måde får man det mest præcise resultat af opmålingen.

Knæk & Bræk

Gå aldrig glip af et godt tilbud, tilmeld dig nyhedsbrevet her