Fluebinding som hobby
Fluebinding er nøjagtig som fluefiskeriet en hobby der kræver øvelse og tålmodighed. Fluekastet er for mange noget helt nyt og kan til tider være en udfordring i sig selv. Det samme gælder fluebindingen, og her kræver det endnu engang at man lærer nye teknikker og materialer at kende.
Der findes mange forskellige fluebindingsmaterialer, og alle har hvert deres formål. Dubbing til kroppen, fjer til hackler og meget mere. Fælles for dem alle er at de typisk kommer i pakker med et stort antal i hver, så der er rig mulighed for at øve sig på sine første fluer, og når teknikkerne er på plads, kan man hurtigt få fyldt flueæsken op.
Det kan være svært at finde rundt i de mange fluebindingsmaterialer, kroge og fluemønstre, så er man nybegynder kan man med stor fordel starte med et begynder sæt. Disse indeholder både materialer og kroge til nogle kendte fluemønstre, og ofte både et simpelt fluestik og værktøj.